Arnivara
Industrilakering

Køkkener og garderober

Nyt liv til dit køkken og garderobeskabe

Ofte når der tænkes på at skifte det gamle køkken ud med nyt, er det fordi det gamle er blevet trist at kigge på. Et køkken af nogenlunde kvalitet med 10-15 år på bagen, fejler ofte ikke andet end triste og slidte låger og skuffer. En opfriskning af køkkenfronterne giver en følelse af at have fået et nyt køkken. Og måske en mulighed for at sætte kulør på sit køkken.

For at komme sikkert i gang og ikke mindst sikkert og glad i mål, anbefales det at give sig tid til nogle overvejelser. Bl.a. farvevalg og om de eksisterende greb skal erstattes med nye greb i andet design. Vores erfaring er at jo større ændring af de gamle fronter, jo større følelse af nyt køkken. Valg af bl.a. farve kan være en svær beslutning. Måske vi kan hjælpe lidt på vej. I er altid velkommen til et besøg hos os for sparring og inspiration til farvevalg.

For at få den totale oplevelse af nyt køkken, kan man vælge at erstatte den gamle bordplade og de gamle fliser med nye, i andet design. Og så lidt maling på væggene, VUPTI!! ..nyt køkken.

Man kan med stor succes lave den samme øvelse med sine garderobeskabslåger. Det kan være i soveværelset, entréen, bryggerset og ikke mindst med lågerne på indbygningsskabene i den lange fordelingsgang, der ofte ses i huse fra 60’er og 70’erne.

Da der kan være stor forskel på den påkrævede bundbehandling af fronterne for de enkelte køkkener, har vi hos Arnivara Industrilakering ikke faste priser. Ved prisforespørgsel, anbefales det at vedhæfte billeder af det aktuelle køkken, evt. beskrivelse af nuværende stand og ikke mindst ønsker til det endelige resultat. Så vil vi kunne beregne en pris.

Ved malebehandling af sine gamle køkkenfronter og garderobeskabslåger hos en professionel sprøjtemaler som Arnivara Industrilakering, kan man være sikker på ordentlig service og et højt fagligt niveau.

Du kan nedenfor se udført arbejde som vi har lavet for snedkeriet Helst. 

Se venligst Galleri:

Kontakt os for enhver forespørgsel

Har du et køkken, reoler eller designermøbler der trænger til en opdatering, så står vi klar med den rette erfaring og rådgivning til netop dit projekt.